Ro i krop og sind

Behandlinger

Øvelser til indre ro og NADA

Berolig din krop

Jeg tilbyder NADA i kombination med anden behandling, da jeg her og nu ikke har lokaler til at tilbyde det for sig selv. NADA er også ment som et supplement til anden behandling, f.eks. psykoterapi, og skal derfor ikke stå alene. 

Få beroliget din krop

NADA’en har overrasket mig med sin effekt på et nervesystem, der er i vedvarende højt alarmberedskab. Det er en metode, der er let tilgængelig og som i mange tilfælde kan virke beroligende her og nu. Med 5 nåle i hvert øre sidder du i ro i 45 minutter og får virkningen umiddelbart. 

NADA er kendt for at gå bagom det psykiske forsvar og kunne afvæbne den modstand, der kan være på at gå konstruktivt til værks og se kærligt på dig selv. Nok en tendens, de fleste af os kender. NADA kan derfor med fordel gives inden samtale, hvorefter det føles lettere at være med de svære følelser og konflikter. Det kan også gives efterfølgende som en afrunding på terapien. 

 

Fordele ved NADA-behandling

Metoden har en stærk effekt i reguleringen af angst og stress – og ligeledes den psykiske proces, der drejer sig om accept, at give slip og blive afklaret. Der er evidens for, at NADA hjælper ved psykisk uro, tankemylder, vrede og aggression samt angst, panikanfald, mareridt, depression og koncentrationsevne. Nyere forskning viser effekt ved PTSD-symptomer.

Ligeledes viser erfaringen, at NADA afhjælper søvnproblemer, motorisk uro, stress, træthed, kramper, tics og rysten. Læs evt. mere på NADA Danmarks hjemmeside: https://nada-danmark.dk/nada/nada-modellen/  

Guidede øvelser

Jeg tilbyder andre øvelser som støtter dig i at opnå en indre ro og som du kan arbejde videre med hjemme. Det er øvelser som hjælper dig med at forbinde dig til kroppen gennem sansning og visualisering og brug af et dybere åndedræt. Øvelser foreslås individuelt med hensyn til din præferance.

Vil du vide mere?